onsdag den 10. juli 2013

Valg af hårde hvidevarer

Tirsdag den 9. juli 2013 tog vi et smut i Elgiganten for at kigge - evt købe - hårde hvidevarer til vores kommende nye hus. Lad os bare sige: Det blev en meget dyr tirsdag! :) Og de kiggede lidt, da vi sagde, at leveringsdatoen hedder 25. april 2014!! :)

Vi har valgt at trække samtlige hårde hvidevarer (pånær emhætte) ud af entreprisen, da vi er overbeviste om, at vi selv kan skaffe det VÆSENTLIGT billigere end igennem Huscompagniet. Emhætten lader vi Uggerly El stå for, da den skal monteres i toppen af vores loft til kip, så det er vi mest trygge ved. De resterende hvidevarer monterer vi selv eller en autoriseret elektriker står for dette.
Det er vigtigt for os, at de hvidevarer, man kan "se", er af samme mærke, så det ikke virker som et sammensurium af forskellige mærker. Her har vi valgt Siemens. Vores opvaskemaskine, køleskab og fryser bliver fuldintegreret, og det er derfor knap så betydningsfuldt, hvilke mærker disse har.

Vi har valgt følgende hvidevarer til vores køkken (beklager den ringe billedkvalitet):


Emhætte (som monteres under byggeriet): Thermex Preston 2, 90 cm.



Siemens Induktionskogeplade: EH875MP11E

Siemens Pyrolyse ovn: HB73A1540S

Siemens Mikro/kombiovn: HB84K552S


Asko fuldintegreret opvaskemaskine: D5537XLFI


Siemens fuldintegreret køleskab: KI38RA50



Electrolux fuldintegreret fryseskab: EUG2244AOW



Følgende hvidevarer er valgt til vores bryggers - her er det igen af betydning for os, at disse er af samme mærke:

Gorenje vaskemaskine: W9765W



Gorenje tørretumbler: D88464


Vi fik god og kvalificeret betjening i Elgiganten, og de var også til at handle med - så vi havde en god og spændende tirsdag :)









Ingen kommentarer:

Send en kommentar